torsdag den 11. september 2008

AOK.dk - livet i København


En af mine foretrukne hjemmesider er 'Alt Om København' alias AOK.dk.
Det er en side hvor man kan samle information om næsten alt hvad der sker i København og omegn. Der er informationer om alt lige fra restauranter, spillesteder og nyåbnede, såvel som gamle butikker.
Jeg bruger rigtig tit oversigten over restauranter. Jeg bor på Østerbro, og ifølge AOKs oversigt er der der 175 forskellige spisesteder, så der er lidt at tage af. Efter man har fundet ud af i hvilken del af København man vil spise henne, skal man tage stilling til hvilken slags mad man har lyst til. Personligt holder jeg meget af thailandsk mad, og efter jeg har begrænset søgningen kan jeg nu vælge hvilken prisklasse jeg er til. Høj, middel eller billig, og på den måde kan man finde lige det spisested der passer til en selv. Efterfølgende kan man fortælle andre brugere af AOK hvordan stedet var, i form af små 'kommentarbokse'.
Folk kan også kommentere forskellige koncerter og komme med ris og ros til andre indlæg.
Jeg synes det er en rigtig god side der er let at overskue, og den er meget let at bruge.

Ingen kommentarer: