
Travellog er et glimrende web 2.0-sted, som jeg selv har brugt i forbindelse med en længere rejse. Det er en side, hvor man kan lave sin egen dagbog/blog, så familier og venner kan følge med i hvad man oplever. Men det der adskiller den fra mange andre sider, er at det er nemt at lægge en masse billeder ind og organisere dem i albums, og knytte dem sammen med beretninger, så de besøgende kan se, hvad det er, der bliver skrevet om.
Når man lægger billeder eller beretninger ind, så udvælger man via Google Maps, hvorhenne i verden man er, så andre også ved det. Derudover er det også muligt at lægge små videoklip ind. En gæstebog er der også, og det er også muligt for andre at kommentere på indlæggene og billederne. Sidst men ikke mindst er der tilknyttet et forum til siden, så rejsende kan give hinanden tips og ideer. Jeg har som sagt selv brugt siden i foråret, da jeg var en måned i Spanien, og min familie og venner var glade for at kunne følge med i hvad jeg oplevede dernede.
Hvis i er interesserede: http://www.travellog.dk/hannehellisen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar